Cykel weekend - De Luxe, Sydfyn & Øhop

Faaborg danner rammen om denne smukke og anderledes weekend/miniferie.
I får 3 dejlige dage i Det Sydfynske, hvor cyklerne bringer jer igennem smukke landskaber, idylliske landsbyer, småbutikker, museer og kulinariske oplevelser.

En miniferie hvor tempoet skrues helt ned, og hvor du/I opdager Øhavet eller genser Danmark når det er dejligst.

Forslag til program

Dag 1: Ankomst til Hotel Faaborg Fjord
Tag cyklerne ind til Faaborg’s gamle middelalderby eller måske i har mere tid og har mod på en cykeltur til Dyreborg og Knolden og tilbage via Horne med Fyns eneste rundkirke (kendt fra filmen Adams æbler).


Dag 2: Øhop - Lyø og Avernakø
I kan besøge både Lyø og Avernakø samme dag.  Lyø byder på en smuk velbevaret kirkelandsby med hvide bindingsværksgårde, flere gadekær – og en cafe i den gamle skole samt en lille købmand.
Cykler i mod vest forbi den gamle Lyø Mølle, kommer i til den over 5.000 år gamle dysse – kaldet Klokkestenen.

Avernakø – er aflang og oplagt at opleve fra en cykel. Oprindeligt bestod Avernakø af to øer; Avernak og Korshavn, som blev forbundet med en dæmning der kaledes drejet i 1937. Øen er således i dag 8 km lang, og der findes både købmand, og flere gårdbutikker fx gedeprodukter.
Avernakø er en af de 2 steder i Danmark, hvor man har bevaret traditionen om Majstangen. Således bliver der i byerne Munke og Avernak By hver pinse rejst en Majstang.

Kommer du i ynglesæsonen kan du være heldig at høre den sjældne Klokkefø kvække.
I finder også flere gode badestrande på Avernakø – Ved Nakke Odde, samt Munke Strand

Dag 3: Svanninge Bakker
Fra Faaborg cykles mod byen Svanninge, kendt fra malerne Anna og Fritz Sybergs malerier.

Det går nu op ad bakke, men det er bestemt anstrengelserne værd. Naturen er afvekslende med småskove, overdrev og søer. Fra Korinth, og Brahetrolleborg Slot og drejes sydover mod Arreskov sø, Holstenshuus skove – og den hyggelige landsby Diernæs. Heroppe over Faaborg er der flere gode kaffepletter med udsigt over Øhavet. Inden Faaborg passeres Kaleko Mølle – en af Danmarks ældste vandmøller.

Straks efter bestilling får du/I tilsendt cykel guide/kortbogen 17 cykelture om Det Sydfynske Øhav samt Øhavskortet – Så i har mulighed for at planlægge jeres miniferie.

 

Booking

Cykel weekend - De Luxe, Sydfyn & Øhop

Ankomstdato Vælg en dato ovenfor
Afrejsedato
Antal 1.425,00 DKK
Pris total 0,00 DKK
Combine er teknisk rejsearrangør og medlem af Rejsegarantifonden – nr. 2685 Combine A/S, Dannebrogsgade 58A, 9000 Aalborg, CVR: 37 34 20 84
Combine A/S

Aktiv Øhav

Aktiv Øhav tilbyder aktive oplevelser og mini-ferie i det Sydfynske og Øhavet. Øhavet er Danmarks bedste hemmelighed - og har åbent hele året!
E: info@aktivohav.dk T: 8830 4520
Telefonerne er åbent alle ugens dage ml. 15-20