Faaborg anno 1864

Krigen 1864
Under krigen mellem Danmark og Østrig/Preussen i 1864 var Faaborg kortvarigt garnisonsby. Hen ved 32.000 mand og 3.400 heste blev løbende indkvarteret i  og udenfor byen, når soldaterne enten skulle til eller kom hjem fra fronten. Lazaretter sørgede for de syge, mens man i det fjerne kunne høre kanontorden på den anden side af vandet - på Als.

Filminstruktør Ole Bornedals serie i otte afsnit  "1864" , sendes i øjeblikket på DR. Én af kulisserne, der blev etableret til filmen, kan ses syd for Svanninge Bakker nær Bjergevej 10 (se kort). Besøg også Assistenskirkegaarden på Østerbrogade, hvor der er etableret et mindesmærke for de faldne. 

Lazarettet i Faaborg
Krigen i 1864 satte sit præg på Faaborg og omegn. Store mængder soldater, artilleri og andet udstyr kom gennem byen på vej til og fra fronten. Med kampenes tiltagende styrke, kunne den vedvarende preussiske kanonilds hamren høres som en konstant påmindelse om frontens nærhed. Det varede heller ikke længe inden de første resultater af moderne belejringsartilleri ankom til byen; sårede soldater fra de danske skanser.

Allerede inden krigens udbrud var det planen at indrette lazaretter med plads til 150 senge i Faaborg. Byen blev, ligesom det havde været tilfældet under treårskrigen 1848-50, opmarchområde og bagland til pleje af krigens sårede og syge. Til at huse og pleje de sårede og syge indrettedes to lazaretter i Faborg by; et i ting- og arresthuset på torvet og et i byskolen (Østergade, hvor FilmFyn nu holder til) - under et omtalt og administreret som et hele under navnet Lazarettet i Faaborg.

De indlogerede soldater i Faaborg
I løbet af året 1864 indkvarteredes hen ved 32.000 mand hos blot 481 kvarterværter. Herudover skaffedes staldpladser til 3.400 heste. Disse soldater var på march enten til eller fra fronten - altså gennemgående og opholdt sig kun kortvarigt i Faaborg. Men nogle, som det 14. Infanteriregiment, var indkvarteret i byen over en længere periode. Fælles for disse soldater var, at de blev indlogeret hos byens borgere og oplandets bønder. Se udstillingen af billeder fra 1864 optagelserne i Bøjestræde, udstillingen kan opleves helt frem til 31. december, ved blot en gåtur ned ad den hyggelige gade, Bøjestræde i Faaborg.

FilmFyn

Østergade 17, st.,
5600 Faaborg
Telefon 6261-1762

mail@filmfyn.dk
www.filmfyn.dk

se bl.a. trailer fra filmen her www.filmfyn.dk/film/1864-2/ 
www.filmcommissionfyn.com

Filmarkiv: www.filmfyn.dk/film/
- Film på vej! - 

Filminstruktør Ole Bornedals serie i otte afsnit "1864", sendes i øjeblikket på DR.

Én af kulisserne, der blev etableret til filmen, kan ses syd for Svanninge Bakker. 

1864 billeder i Bøjestræde

Se udstillingen af billeder fra 1864 optagelserne i Bøjestræde, udstillingen kan opleves helt frem til 31. december, ved blot en gåtur ned ad den hyggelige gade, Bøjestræde i Faaborg. Billederne er taget af fotograf Anne Havgaard.

Faaborg Byhistoriske Arkiv

Torvet 19
5600 Faaborg
Telefon 2075-2956

byhistoriskarkiv@ohavsmuseet.dk
www.ohavsmuseet.dk  

Åbent:
Onsdag kl. 14-16
Torsdag kl. 14-17 

Visit Sønderborg

Rådhustorvet 7
6400 Sønderborg
Telefon 7442-3555

info@visitsonderborg.com
www.visitsonderborg.com

I 2014 markerer Sønderborgområdet 150 året for de skæbnesvangre begivenheder i 1864, der ikke kun fik alvorlige konsekvenser for Sønderjylland, men for hele Danmark og har haft indflydelse på vores selvopfattelse helt frem til i dag.

Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter er allerede nu klar med en række nye tilbud, der skal bidrage til at formidle denne dramatiske periode af områdets historie.

Så gør klar til at dykke ned i historien og bliv klogere på krigen i 1864.

Læs om deres aktiviteter / "1864"