Overnatning i Faaborg-Midtfyn

Overnatning i Faaborg, mulighederne er mange! Er du til spir og tårne på et slot, hyggelige byhoteller i købstadsmiljø, landsbykroer eller feriehotel med havudsigt, så finder du det hele her i området. Faaborg råder over byhotellerne Hotel Færgegaarden og Hotel Faaborg, Feriecenter Danland lige ned til en sandstrand, samt i udkanten af byen konference- og Feriehotellet Faaborg Fjord med en fantastisk havudsigt. Ved landsbyen Falsled ligger Falsled Kro som er landskendt for sit køkken. Mod nord i kommunen ligger den traditionelle landsbykro Brobyværk Kro, hvor naturen med Odense Å danner rammen om et roligt ferieophold.