Sydfynske Syrendage | Syrenhegn midt i mark | VisitFaaborg

Forår events

Foto: Lars Skaaning

Foråret er for mange mennesker deres favoritårstid. På Sydfyn dækker vi op til Sydfynsk Forår, hvor du bl.a. kan strikke på en festival, fejre vores Geopark Det Sydfynske Øhav og fra medio maj nyde et hav af lilla syrener langs veje og i markskel. 

Løbende opdateres siden med begivenheder, du finder under menupunktet Planlæg din tur øverst på siden. Direkte link til begivenheder finder du via linket her. Du finder også arrangementer i og i omegnen af Faaborg på hjemmesiden faabaar.dk via link her.

Sydfynske Syrener

Medio maj fejrer vi på Sydfyn de smukke syrener, du finder overalt i området omkring Faaborg samt på Midtfyn. Hen over tre uger kan du opleve de smukke hegn langs veje og i markskel.

Der vil medio maj være forskellige syrenrelaterede arrangementer, som du kan melde dig til. Billedet herunder fører dig til siden Sydfynske Syrendage, som løbende opdateres, jo tættere vi kommer maj.

Sydfynske Syrendage | Syrenranker med dråber | Lars Skaaning | VisitFaaborg

Sydfynske Syrendage

Foto: Lars Skaaning

Knitting by the Sea 2024

Garnfestivalen Knitting by the Sea løber af stablen for 2. gang i weekenden 26.-28. april 2024 i Faaborg og omegn. Oplysninger om workshops, foredrag m.m. vil løbende blive lagt på siden www.knittingbythesea.dk.

Ravnsborg Sommermarked 2024

Traditionen tro åbner fotograf og designer Jim Lyngvild igen i 2024 dørene for publikum til sin vikingeborg Ravnsborg, når han og hans ægtemand Morten inviterer til det populære vikinge- & sommermarked.

Du kan via et klik på billedet herunder læse mere om Ravnsborg Sommermarked og Viking Walk 2024, der afvikles samtidig.

Ravnsborg Sommermarked 31. maj til 2. juni 2024
Foto: Ravnsborg

Brahetrolleborgs rododendronpark

Hvert år i slutningen af maj og begyndelsen af juni kan du opleve et blomsterflor i hvide, lilla, røde og blå farver, når rododendronparken ved Brahetrolleborg slot blomstrer.

De meterhøje buske møder du, når du fra vejen Spanget i landsbyen Korinth går ind ad skovstien til området, hvor de store buske står. Gå runden i skoven og nyd også udsigten til Brahetrolleborg slot, slotssøen og Brahetrolleborg Kirke på den anden side af søen.

Der er ikke adgang til slotsparken og slottet, men kirken er åben, og der er en parkeringsplads overfor kirken og slottet, ønsker du at besøge kirken bagefter rododendronparken.

Vandreture på Sydfyn før og under Sydfynske Syrendage

Du finder i området omkring Faaborg samt på Syd- og Midtfyn en del vandreruter, du kan benytte året rundt. Kløberstierne, Svanninge Bakker og Bjerge, Pipstorn Skov, naturstien Ringe-Korinth og mange flere.

Billedet til venstre fører dig til oversigten over stierne, mens billedet til højre fører dig til online turistbrochurer - bl.a. brochuren 10 Turforslag i Syrenland. Alle brochurerne kan du få i papirform på turistbureauet i Faaborg.