VisitFaaborg

Ø-hop fra Faaborg: Lyø & Avernakø i Det Sydfynske Øhav

Oplev ø-hop fra Faaborg til Lyø og Avernakø, hvor fredfyldt øliv, smuk natur, cykelture og lokale fortællinger mødes midt i Det Sydfynske Øhav.

Ø-færgen
Foto: Daniel Villadsen

Ø-hop fra Faaborg: Lyø & Avernakø i Det Sydfynske Øhav

Det Sydfynske Øhav er som skabt til ø-hop – og fra Faaborg Havn har du den perfekte base for en dag fyldt med ro, oplevelser og små eventyr. Her er det nemt at komme afsted: Tag bussen og stå af ved Banegårdspladsen, eller parkér bilen gratis direkte ved havnen og gå ombord.

Morgenafgang fra Faaborg Havn

Afgang fra Faaborg kl. 10.00
Ankomst til Lyø kl. 10.40

Formiddag på Lyø – natur og historie i smuk balance

Første stop på din ø-hop-rute er Lyø, en lille og fredfyldt ø, hvor tiden synes at gå en smule langsommere. Her mødes åbne landskaber, historiske fortællinger og en helt særlig ø-stemning, som gør det oplagt at udforske øen til fods eller på cykel.

Glæd dig blandt andet til:

  • Klokkestenen – en flere tusinde år gammel stendysse, der giver en særlig klokkelignende lyd, når du forsigtigt slår på den med en mindre sten.
  • Vindtelefonen – et poetisk og eftertænksomt sted, hvor du symbolsk kan "ringe" til én, du savner, og lade tankerne vandre.
  • Bjerget – en naturskøn vandrerute på ca. 4-5 km, hvor du følger kysten med udsigt over Det Sydfynske Øhav, passerer øens fuglereservat og bevæger dig gennem marker, dale og mindre skovområder, inden turen ender i den hyggelige landsby.

På et øhop med cirka fire timer på Lyø kan du enten nå vandreturen ved Bjerget og efterfølgende nyde frokost i landsbyen eller vælge at udforske øen på cykel. Her kan du blandt andet besøge Klokkestenen og andre af øens seværdigheder, inden du holder en velfortjent frokostpause.

Vil du opleve endnu mere af øen, er der mulighed for cykeludlejning på Lyø, så du nemt kan komme rundt i dit eget tempo og finde dine egne favoritsteder. Inden turen går videre, kan du nyde en velsmagende frokost på en af øens hyggelige caféer og suge den afslappede ø-atmosfære til dig.

Biking on drejet on Avernakø in the South Funen Archipelago
Foto: Jørn Ungstrup
Lyø by
Foto: Daniel Villadsen

Eftermiddag på Avernakø – cykler, kyst og levende økultur

Afgang fra Lyø kl. 14.40
Ankomst til Avernakø kl. 15.10

Næste stop er Avernakø – en ø med stærk lokal identitet, smuk natur og plads til fordybelse. Avernakø består faktisk af to øer, Avernak og Korsholm, som er forbundet af den smalle dæmning Drejet – en oplevelse i sig selv.

Her kan du blandt andet opleve:

  • En ca. 16 km lang cykeltur gennem åbne landskaber, små veje og langs kysten. Ruten går fra den ene ende af øen til den anden
  • Et besøg i Avernakø By, hvor du kan:
    • Gå på opdagelse i små, lokale gårdbutikker
    • Nyde stemningen ved det charmerende landhotel
    • Se det ikoniske majtræ, som er et stærkt symbol på øens levende traditioner og fællesskab

Cykler kan lejes ved Avernakø Havn for 50 kr. – en nem og oplagt måde at opleve hele øen fra sadlen.

Hjemtur med havudsigt

Afgang fra Avernakø kl. 19.10
Ankomst til Faaborg kl. 19.45

Efter en dag fyldt med ø-oplevelser, frisk luft og nærvær går turen tilbage mod Faaborg. Læn dig tilbage, nyd udsigten over øhavet og tag roen med dig hjem.

Foto: Daniel Villadsen
Avernakø Drejset
Foto: Daniel Villadsen

Bliv lidt længere – overnat på en af øerne

Har du ikke lyst til at skynde dig hjem, kan du vælge at overnatte på Lyø eller Avernakø. Her vågner du op til stilhed, havluft og ægte østemning – og får endnu mere tid til at opleve Det Sydfynske Øhav i dit eget tempo. Ved at overnatte kan du også udvide dit ø-hop og få den lille, naturskønne ø Bjørnø med på rejsen. Du skal sejle tilbage til Faaborg havn hvorfor du kan tage færgen til Bjørnø.

Læs mere
Stuen i en af ferielejlighederne på Bjørnø i Det Sydfynske Øhav

Overnat på øerne

Foto: Anne-Mette Momsen