Gå til indhold
Logo VisitFaaborg
©  Foto:

Faaborg Påskefestival - På Faaborg Museum

Kreativ påskeaktivitet i Ord og Billeder

Faaborg Museums indbydende vinterhave danner en smuk ramme for påskeferiens kreative og gratis aktivitet for børn og deres voksne, hvor I sammen kan lege med ord og billeder.

Her kan I folde jeres helt egen bog ud af et stykke papir og tegne egne illustrationer og skrive en historie til. I kan tegne ud fra fri fantasi eller klippe i de tilgængelige postkort og skabe nye billeder eller sammensætte på kryds og tværs.

Afprøv de forskellige skrivematerialer og se, hvordan det for eksempel giver et anderledes udtryk med fyldepen frem for blyant og se forskellen på det håndskrevne i forhold til bogstavstickers.

Bliv inspireret til jeres fortælling i det hyggelige læsehjørne med bøger for både store og små, og gå på opdagelse i særudstillingen Forfatterne & Fynboerne, som har masser af spændende motiver og tekster at dykke ned i. Der vil ligeledes være mulighed for at lave gækkebreve og påskeklip.

Entrebillet til museet: Voksne: kr. 90,- Børn: Gratis