Gå til indhold
Logo VisitFaaborg
©  Foto:

Faaborg påskefestival - Program

Faaborg Påskefestival byder velkommen til Sydfyn, købstaden Faaborg og Egeskov fra den 9. - 18. april 2022.

Byen vil være pakket med påskeæg, Torvet vil blomstre som en have, og museer og butikker er pyntet op til fejring af højtiden. Musik, udstillinger, påskeklip og meget mere !

Foreløbigt program - der kan ske ændringer:

Påskeudstilling i GaleRiget
Torsdag d. 14. april: Fernisering, åbent kl. 10.00 - 14.00
Fredag d. 15. april: åbent 10.00 - 14.00
Lørdag d. 16. april: åbent 10.00 - 14.00
Søndag d. 17. april: åbent 10.00 - 14.00
Mandag d. 18. april: åbent 10.00 - 14.00

Her udstiller GaleRigets faste udstillere:
Els Cools, Maleri
Oliver Streich, tegning & Maleri
Lars Skaaning, fotografi
Trine Anderschou, grafik
Simon Maltha, keramik
Gæsteudstiller: Leen Cools, keramik

Læs mere her.

Klokketårnet i Faaborg:
Der er åbent for besøgende fra mandag d. 11. april - lørdag d. 16. april kl. 11.00 - 13.00.

Der spilles påskemusik fra Klokkespillet fra Palmesøndag til og med 2. Påskedag
Tidspunkter: kl. 8.00, 12.00, 16.00 og 22.00
Program:
Som forårssolen morgenrød
Krist stod op af døde
Hil dig frelser og forsoner
Det hellige kors

Der er en målrettet aktivitet for børnene, som består i, at de skal finde 3 påskeharer, som har "gemt" sig i forhallen, på klokkeloftet og urloftet. Når man har fundet harerne, er der en lille præmie ved udgangen i form af påskeæg.

Læs mere her


Vores Faaborg & Egn:

GÆK MED OG VIND 

Tag på skattejagt igennem Faaborgs hyggelige gågade. Find ud af hvem der har sendt gækkebrevet og deltag i konkurrencen om et af de 5 store chokolade påskeæg.

Læs mere om konkurrencen her

Gudstjenester i Påskeugen:

"Det Nye Hospital":
Palmesøndag d. 10. april: kl. 10.30
Skærtorsdag d. 14. april: kl. 10.30
Påskesøndag d. 17. april: kl. 10.30
2. påskedag d. 18. april: kl. 10.30

Diernæs kirke:
Palmesøndag d. 10. april: kl. 09.00
Skærtorsdag d. 14. april: kl. 19.00
Langfredag d. 15. april: kl. 10.30 (liturgisk gudstjeneste med Faaborg Kirkes ungdomskor og organist Bo Lerche)
Påskesøndag d. 17. april: kl. 10.30
2. påskedag d. 18. april: kl. 9.00

Lyø kirke:
Skærtorsdag d. 14. april: kl. 9.30
Påskesøndag d. 17. april: kl. 9.30

Avernakø kirke:
Skærtorsdag d. 14. april: kl. 9.30
2. påskedag d. 18. april: kl. 9.30

Her finder I Indgang til de fire kirkers webside


Svanninge og Falsled Kirke:

Brød og Vin - Skærtorsdagsgudstjeneste i Falsled kirke den 14. april kl. 17.00
Behøver vi at blive mindet om, at måltidet er betydningsfuldt, ikke kun fysisk, men i særlig grad også åndeligt? Måltidet er fællesskabsstiftende, det er kulturbærende og frem for alt en tilbagevendende anledning til at påskønne det givne.

Det gælder i særlig grad påskemåltidet. Dette måltid formidler Gudsfolkets mytiske historie, fra jødedom til kristendom, ingrediens for ingrediens: Ikke bare er offerlammet sakralt, den revne æblesalat der spises som tilbehør til lammekødet symboliserer leret i Faraos teglværker, de salte urter er folkets udgydte tårer, ja, hele udfrielsen fra Egypten kommer typisk på tallerkenen i påsken.

Vi fejrer gudstjeneste sammen, hvori Brød og vin indstiftes og herefter deler vi et let måltid og et glas vin ved langborde i selve Falsled kirke.

Tilmelding kan ske til Menighedsrådsformand Benthe Rasmussen på tlf. 62619492 eller til sognepræsten på tlf. 42409747 eller matn@km.dk senest søndag den 10. april.

Lang, langfredag i tre akter i Svanninge kirke den 15. april fra kl. 19.00-21.00
Vi gentager succesen fra sidste år og lader langfredagens gudstjeneste folde sig ud hen over tre akter. Alle akter reflekterer Kristi passionsfortælling i musik, ord og stilhed. Denne aften vil stå i jazzens og den dybeste klangbunds fortegn. En aften i mol, hvor vi får besøg af den danske baslegende Bo Stief, som bidrager med sine frie fortolkninger over dagens tema. 

Påskegudstjeneste i Svanninge kirke påskedag den 17. april kl. 09.30 og i Falsled kirke kl. 11.00
Vi fejrer påskemorgens grænsesprængende virkelighed, som giver os et helt nyt syn at se på livet med. Halleluja, Kristus er opstanden!

Efter gudstjenesten i Falsled kirke markeres kirkens 90-års jubilæum ved en reception. 



Vandringer i "De dødes Haver"

Påskelørdag d. 16. april kl. 10.00 - 11.30 ved Helligåndskirken - Faaborg
Landskabsarkitekt Susanne Guldager tager os på en spændende vandring på de 3 kirkegårde i Faaborg.
Guldager udgav i efteråret den roste bog: Historie fortælles på kirkegården - byhistorie og begravelsespladser i Faaborg.

På turen belyses byens udvikling fra middelalderen til i dag, og der fortælles om interessante gravpladser og personer på kirkegårdene.

Alle er velkomne - og det er gratis at deltage.

Se mere her.


Påskefestival for de yngste.
Faaborg kirke vil gerne indbyde børnehaver og SFO'er og andre barnlige sjæle, til at komme ned til Faaborg kirke med påskepynt, som hænges op, enten i vinduet eller på grene/træer både ude og inde - vi kvitterer til gengæld med et påskeæg. Sidste år nød alle kirkegængerne den flotte pynt, som dekorerede vores kirke i påsken.

Så opfordringen skal lyde herfra, at bruge lidt tid på at komme ned med lidt pynt, til gælde for mange.

Dette vil foregå ved Det Nye hospital, mandag den 11. april, tirsdag den 12. april og onsdag den 13. april. Alle dage fra kl. 10-14

Koncerter:

Palmesøndag d. 10. april i Det Nye Hospital
opfører Katrine Dyrehauge Roos (sopran), Sofie Helene Juul Dyrehauge (alt) samt kirkens organist Giovanni Batista Pergolesis Stabat Mater. Værket har 13 satser og spiller ca. 50. minutter.

Langfredag d. 15. april kl. 10.30 i Diernæs kirke 
Liturgisk gudstjeneste med Faaborg Kirkes ungdomskor og organist Bo Lerche.

Passionskoncert d. 15. april kl. 16  i Brahetrolleborg Kirke
Med Morten Zeuthen, cello og Ian Heilman, orgel.

Påskesøndag d. 17. april kl. 10.30 i Det Nye Hospital
Påskegudstjeneste med Morten Øberg, saxofon, kirkens kor og organist samt sognepræst Vibeke Hammarum.

Påskevandring fra Falsled til Svanninge kirke 2. påskedag den 18. april
Vi indleder påskevandringen med en kort andagt i Falsled kirke kl. 09.30. Herefter vandrer vi ad naturskønne stier til Svanninge kirke. Turen er cirka 5,5 kilometer og tager godt og vel 1 time og et kvarter at tilbagelægge.

I Svanninge kirke tager Svane-engekoret imod os, og når alle er fremme, fejrer vi en kort gudstjeneste sammen. Vi indleder gudstjenesten omkring kl. 11.00. Herefter går vi i konfirmandstuen og nyder vores medbragte madpakker. Menighedsrådet byder på drikkevarer til madpakken. For gangbesværede vil det være muligt at køre i bil imellem de to kirker, så dårlig mobilitet er ingen hæmsko for deltagelse.


Vægterne i Faaborg:

Stemningsfyldt påskevægterture begge med start fra Klokketårnet i Faaborg.
Lørdag d. 9. april kl. 15.00 - 16.00
Langfredag d. 15. April kl. 20.00 - 21.00

Læs mere om vægterne her


Hestevogn i Faaborg:
Mandag d. 11. april kl. 10.00 - 14.00
Tirsdag d. 12. april kl. 10.00 - 14.00
Onsdag d. 13. april kl. 10.00 - 14.00
Lørdag d. 16. april kl. 10.00 - 14.00

Læs mere her

Påsketure med Veterantoget til Korinth:
Langfredag d. 15. april kl. 11.00 - 13.00
Langfredag d. 15. april kl. 14.00 - 15.30
Påskedag d. 17. april kl. 11.00 - 13.00
Påskedag d. 17. april kl. 14.00 - 15.30

Læs mere om veterantoget her

Galleri Korinth,
Soloudstilling med Karsten Auerbach
Kan du lide mennesker? Udstillingen på Galleri Korinth myldrer med dem. Det er ikke passive objekt-kroppe. De vil noget. Og gestikken, bevægelserne og kropssproget er på en gang så fortællende og abstrakt, at vi alle kan digte med. Billederne er mere koreograferede end komponerede, og der er stor spændvidde.
Fernisering på udstilling Lørdag 9. april fra kl. 14.00 - 17.00
Søndag d. 10. april kl. 11.00 - 17.00
Lørdag d. 16. april kl. 11.00 - 17.00
Søndag d. 17. april kl. 11.00 - 17.00
Mandag d. 18. april kl. 11.00 - 17.00

 

Den Gamle Gård, Holkegade 1, 5600 Faaborg
Nu åbner den gamle gård igen
Der vil være foreskellige påskeaktiviteter og lege for børnene.

Hvordan legede børnene i gamle dage inden mobil-telefonen og ipad'en kom ind i børneværelset ?
Det kan I få en smagsprøve på i museets gård og i haven.

Man kan købe kaffe/te og en småkage til de voksne og saftevand og småkage til børnene.

Der vil være åbent:
Lørdag d. 9. april kl. 11.00 - 15.00
Tirsdag d. 12. april kl. 13.00 - 16.00
Onsdag d. 13. apirl kl. 13.00 - 16.00


Faaborg Museum:
KREATIV PÅSKEAKTIVITET I ORD OG BILLEDER
Faaborg Museums indbydende vinterhave danner en smuk ramme for påskeferiens kreative og gratis aktivitet for børn og deres voksne, hvor I sammen kan lege med ord og billeder. Her kan I folde jeres helt egen bog ud af et stykke papir og tegne egne illustrationer og skrive en historie til. I kan tegne ud fra fri fantasi eller klippe i de tilgængelige postkort og skabe nye billeder eller sammensætte på kryds og tværs.

Læs mere her

Øhavsmuseet, Havnegade 3, Faaborg:

Påske-Mandala for børn 9. - 18. april kl. 10.00 - 17.00
Påske og forår giver en ny begyndelse. Lyset kommer igen, det grønne spirer frem, og fuglene begynder at lægge æg. På Øhavsmuseet kan børnene være med til at fejre foråret ved at komme og lave en forårs-mandala. Med stempler med motiver fra naturen kan børn lave deres eget fine mønster– lige til at tage med hjem og hænge op. En oplagt aktivitet at kombinere med et besøg i udstillingen ”Mærk dig Selv”.

Læs mere her


Påskelørdag d. 16. april kl. 13.00 - 16.00

Workshop med Sonia Brandes

Du kan komme på workshop med Danmarks bedste billedkunstner i papirklip, psaligrafi og tegning med saks, Sonia Brandes.
Sonia Brandes kendes bl.a. for sit papirklip til altertavlen i Sønder Broby Kirke, og derudover har hun kreeret signaturklippet til årets Faaborg Påskefestival 2022. Sonia Brandes står yderligere bag adskillige udstillinger, bøger og foredrag.

Deltagelse i workshoppen er gratis, men du må gerne have lidt interesse i papirklip eller lysten til at lære. Workshoppen er for voksne og større børn.

Læs mere her

Egeskov Slot:
Skattejagt for børn i påskeharens fodspor
Fra 9.  - 18. april fra kl. 10.00 - 16.00

Læs meget mere her

Saunagus i påskeferien ved Faaborg Havnebad:
13. april fra kl. 8.00
13. april fra kl. 17.00
"Elsker Saunagus" fører dig i saunatønden igennem en time med havdyp og saunagus med æteriske olier

Læs mere her

Tulipbygningen, Værftsvej 8, Faaborg:

Påskeudstilling i Tulipbygningen:
Brahesmindeskolerne - Svanninge og Horne samt Øhavsskolen afd. Uglen udstiller i Tulipbygningen. Kom ned og se udstilling alle de flotte påsketing, som eleverne har lavet. Brahesmindeskolerne har også pyntet i Millinge Dagli Brugs og i Spar Horne.

Biblioteket holder påske i Tulip-bygningen:
Inviter dine voksne med ind til hygge i biblioteksteltet. Der vil være højtlæsningsbøger, I kan sidde og læse i de bløde møbler og lækre magasiner og bøger, de voksne selv kan bladre i. Mandag, tirsdag og onsdag kan du være kreativ, mens de voksne får sig en kop te eller kaffe i cafeen.

Dekorer dit personlige æg:
Er du kommet lidt for sent i gang med påskepynten? Eller har du helt ondt i kinderne af at puste æg?
Så kan du nu slippe din fantasi løs med en hyggelig krea-stund i Tulip-bygningen, hvor du kan dekorere dit eget flamingo-æg efter alle kunstens regler. Du kan dekorere ægget ligesom du vil - kun fantasien sætter grænser. Om det skal være med maling, decoupage, tegninger eller noget helt fjerde. Du får selvfølgelig dit æg med hjem, så det kan pynte så fint til påske.

Læs mere om tulipbygningen her