©  Foto:

Guidet Ø-tur i Geoparken

Tag med på en uforglemmelig tur til det idylliske Avernakø

Oplev en guidet Ø-tur til hjertet af Geoparken - Avernakø.
 
I vil sammen med en lokal guide opleve herlige Avernakø og høre spændende fortællinger. Gåturen er på en nøje udvalgt rute (ca. 5 km.) på Avernakø med mulighed for at nyde det smukke landskab. Her får du chancen for at opleve et udvalgt Geospot - nemlig Avernakø.
 
Efter gåturen kan du nyde en lækker dansk frokostbuffet. Smag på hjemmelavede retter, der er tilberedt med friske, lokale råvarer. Kaffen kan nydes i den hyggelige have, hvor den rolige atmosfære indbyder til afslapning, eller man kan trække inden døre i den nostalgiske Skolestue.

Programmet for dagen

  • Kl. 10.00: Færgen til Avernakø afgår fra Faaborg Havn, Kanalvej 13, 5600 Faaborg. Færgeturen er en helt enestående mulighed for at opleve Geoparken på nært hold, da sejlturen tager dig forbi Dyreborg, Bjørnø og ligger til på Lyø på vejen mod Avernakø. Der findes kort og forskellige materialer over området på færgen.
  • Kl. 11.10: Ankomst og modtagelse på Avernakø Havn. Derefter følger en guidet gåtur på øen. Undervejs oplever I øens fantastiske natur og guiden vil fortælle om både ø-livet anno 2025, øens dyreliv, historien, og selvfølgelig seværdigheder. I skal også besøge øens kirke. Gåturen strækker sig over cirka 5,5 km.
  • Kl. 13.15: Nyd en dansk frokostbuffet med klassiske retter som: tarteletter, sild og æg, æbleflæsk, lun leverpostej og pålægsfad. Efter frokosten serveres kaffe og småkager, alt er hjemmelavet med et anstrøg af ø.
  • Kl. 14.40: Tiden er kommet til at vende tilbage mod havnen, hvor færgen sejler kl. 15.10.
Her kan du læse mere om Geospottet Avernakø som du skal ud og opleve. Her kan du læse mere om Avernakø som et dejligt sted at besøge og bo.

Praktisk information

Pris: 235 kr.

Gode vandresko anbefales.

Max 20 deltagere pr. guidet tur. (min. 10 deltagere) Du får besked to dage forinden hvorvidt turen gennemføres. Hvis der er under 10 deltagere, bliver turen aflyst.

Hele oplevelsen kan klares i bil, således at man kan tage en bil med til evt. dårligt gående.

Hvad er inkluderet?

  • Guidet gåtur på Avernakø
  • Frokostbuffet på Avernakø Landhotel
  • Kaffe og småkager

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025.

Se hele programmet for Geopark Dage 2025 i Faaborg.