Gå til indhold
Logo VisitFaaborg
©  Foto:

Påske på Egeskov

Skattejagt for børn i påskeharens fodspor

I påsken kan man se de første forårstegn på Egeskov, som er pyntet stemningsfuldt op i påsketema og man kan tage børnene med på en sjov skattejagt i påskeharens fodspor. Skattekort udleveres i billetsalget ganske gratis og turen bringer jer omkring til nogle forskellige haverum.

Der er åbent Egeskovs til leg og udstillinger og del af haven, hvor påskeharen gemmer sig.

Timerne går nemt på Egeskovs store legeplads. Prøv f.eks. en tur under trækroner i TreeTop Walking eller i Danmarks højeste klatrenet, far vild i den store labyrint og tag mor eller far med i en tur på Mooncarbanen.

I udstillingerne kan I gå på opdagelse og finde jeres favorit ting blandt biler, fly og alverdens ting og sager. I Camping Outdoor Museet finder familien gode ideer til sommeren udflugter og i Falck Museet kommer man helt tæt på og på se brandbiler og en masse andet spændende redningsudstyr.

Cafe jomfru Rigborg tilbyder en skøn påskefrokost i de tidligere herskabelige hestestalde.

Bemærk, at Egeskov har vintersæson frem til den 29. april og der er adgang til udstillinger og legeplads. I påsken åbner en del af haven mellem indgang og Cafe Jomfru Rigborg.

Entre: voksne 120 kr. Børn (4-12 år) 75 kr. Køb online og spar.