Sydfynske Svampedage 2020 uden dato

Sydfynske Svampedage 2020

Foto: Illustrator Lene Bøg Jørensen

Bliv klogere på, hvad svampe er, og hvad de kan bruges til, når Sydfynske Svampedage åbner for aktiviteter, events og udstillinger med svampe som omdrejningspunkt i Faaborg og omegn fra den 1.-4. oktober 2020.

Torsdag den 1. oktober kan du lave dine egne svampe i glas ved Lundely Glas i Åstrup, og om aftenen er der foredrag i "Det Gamle Bibliotek" i Grønnegade i Faaborg - "Det store potentiale i svampe i naturen og kulturen", arrangeret af Trente Mølle og Faaborg Folkeuniversitet.

 

Alle er velkomne til den officielle åbning på Torvet fredag kl. 13.00 ved byrådsmedlem Anne Møllegård Mortensen, Kultur og Lokalsamfundsudvalget Faaborg-Midtfyn Kommune, hvor der bliver serveret en lille forfriskning og smagsprøve. Herefter er teltet åbent både fredag og lørdag til kl. 16.00.  NB ! Denne del af arrangementet er desværre blevet aflyst pga. gældende Covid 19 regler.

Foto: Illustrator Lene Bøg Jørgensen

Booking - ture, kurser og middag

Du kan via nedenstående links booke lige nøjagtig det arrangement, den tur, kursus eller middag, du måtte have lyst til hen over de fire dage. Følg også med i programmet, du finder på siden her. Det bliver løbende opdateret.

Sydfynske Svampedage - arrangører

Medlemmer af Pahati, som er den fynske lokalafdeling af Foreningen til Svampekundskabens Fremme, står bag Sydfynske Svampedage i samarbejde med Trente Mølle, VisitFaaborg, Faaborg Folkeuniversitet, Det Hvide Pakhus, Lundely Glas, Helios-Teatret og SuperBrugsen.