Faaborg Klokketårn

Foto: Faaborg Turistbureau
Attraktioner
Museer
Adresse

Tårnstræde

5600 Faaborg

Kontakt

Telefon:62610046

Midt i Faaborg står et klokketårn tilbage fra byens første kirke, Skt. Nikolaj kirke. Da kirken fra ca. 1250 blev revet ned efter Reformationen i 1536, lod man klokketårnet stå. Det var opført noget senere end kirken og derfor næppe så vedligeholdelseskrævende. Desuden fungerede det som sømærke for sejlende. I dag fungerer klokketårnet stadig som klokketårn for Faaborgs sognekirke, Helligåndskirken, som erstattede Skt. Nikolaj kirke som sognekirke, da den blev revet ned.

Et besøg i klokketårnet byder på muligheden for at se middelalderbygningens fantastiske konstruktioner på nært hold med hvælvede lofter og store egetræskonstruktioner, der løfter tårnet til en højde af 31 meter. Hvis man tager turen til toppen af tårnet belønnes man med muligheden for en fantastisk udsigt ud over Faaborg og Øhavet.

Det vil være muligt at aftale besøg/guidede ture i og omkring Klokketårnet - hele året. En rigtig god idé ved mærkedage eller som gave, pris 400 kr. Skoler er gratis.

Melodierne der bliver spillet i Klokketårnet skifter, i øjeblikket spilles der:

Kl. 08.05, Lovsynger Herren....

Kl. 12.06, Nu falmer skoven....

Kl. 16.05, Det lysner over agres felt....

Kl. 22.06, Fred hviler over land og by....

 

Adresse

Tårnstræde

5600 Faaborg

Priser

Voksne

20 DKK

Opdateret af:
Faaborg Turistbureau