Logo VisitFaaborg

Øhavsstien og Øhavet - miniferie

Hvad siger du til en miniferie eller weekendtur på Øhavsstien og i Øhavet? Igennem Svanninge Bakker til købstaden Faaborg, og dagen efter en tur til Lyø og Avernakø i Det Sydfynske Øhav?

Dag 1

Parkér din bil på én af de gratis p-pladser i Faaborg – enten den overfor Hotel Færgegaarden på Chr. IX’s vej, ved den gamle banegård – lige ved siden af den anden parkeringsplads, eller den lille ved Restaurant Det Hvide Pakhus og Spisehuset.

På de pladser må du holde ubegrænset, og det er gratis.

Du kan med en Flextur blive kørt til landsbyen Faldsled, hvor Øhavsstien begynder – lige bagved Falsled Kro med få meter til Faldsled Marina. Kærlighedsstien kalder de lokale stien.

Fra Faldsled til Faaborg er der 26 km. Turen går forbi Trebjerg, der med sine 128 meter er Fyns tredje højeste punkt – over den smukke Faaborg Golfklubs bane, Svanninge Bakker, Svanninge Bjerge – ned over Sundbakkerne med en fantastisk udsigt ned over Sundsøen, Faaborg og Det Sydfynske Øhav.

Turens etape ender ved Klokketårnet i centrum af Faaborg, hvor du kan overnatte på et af byens hoteller, bed and breakfastværter eller vandrerhjem.

Inden du nyder aftenen på én af byens mange restauranter, kan du tage en dukkert i Faaborg Fjord fra Faaborg Havnebad, der ligger kun få 100 meter fra den gamle bydel.

Dag 2

Efter en god morgenmad går turen ned til havnen og Ø-færgen, der sejler dig først til Lyø og efterfølgende til Avernakø – på den samme billet. Billetter til færgen Faaborg III kan du købe online her.

Den smukke runde ø med Klokkestenen og Lyø By med de fem gadekær går for at være én af de smukkeste øer i Danmark. Ønsker du at leje cykler på øen, kan du gøre det på havnen eller hos udbydere i Faaborg inden afgang.

Har du lyst til frokost, er der et par muligheder på Lyø, inden du sejler videre til den otte km. lange Avernakø – hvor du naturligvis også kan spise, hvis du skulle ønske det.

Lyø kan man gå rundt, men på Avernakø vil vi anbefale, at man har cykler med. Dem kan du leje hos Avernakø Landhotel, som ligger ca. 500 meter fra færgelejet.

Har du lyst til at overnatte på Avernakø, er der også mulighed for dét.

Alt efter hvor lang tid du ønsker at være på øerne, er der hen over ugen flere gange om dagen mulighed for at returnere til Faaborg – efter en forhåbentlig dejlig miniferie.

Fortsætter du fra Faaborg i retning Svendborg, er der også overnatningsmuligheder i Pipstorn Skov shelters, Nab Strand Camping og Askeris Bed and Breakfast. Har du brug for andre overnatningssteder og flere informationer om Øhavsstien, kan du tilgå dem her. Bagagetransport er også muligt mellem overnatningsstederne.

Øhavsstien | Vandreferie | Vandrerute | Fjällräven Classic | Øhavskort | Hiking

Øhavsstien

Bøjestræde med Klokketårnet Faaborg

Faaborg

Bondehus på Lyø

Øhavet

Overnatning langs Øhavsstien

Fra landsbyen Faldsled 12 km. vest for Faaborg kan du langs Øhavsstien overnatte flere steder. Vi har listet stederne op her under, så de er lette at gå til alt efter hvilken kategori, du går efter. Udover nedenstående har du også mulighed for at overnatte i shelters langs hele stien.

Birkelygaard, Bed and Breakfast
Birkelygaard, Bed and Breakfast
Falsled Kro
Falsled Kro
Solbjerggaard, Millinge
Solbjerggaard, Millinge
Tidselkroggaard
Tidselkroggaard
Faaborg Camping
Faaborg Camping
Lindely Ferielejlighed
Lindely Ferielejlighed

Overnatning i Faaborg

Ønsker du at gå hele strækningen på 26 km. mellem Faldsled og Faaborg, er der en del overnatningsmuligheder i købstaden. Hoteller, ferielejligheder, vandrerhjem og private værelser og lejligheder.

Hotel Faaborg
Hotel Faaborg
Hotel Færgegaarden
Hotel Færgegaarden
Hotel Faaborg Fjord
Hotel Faaborg Fjord
Faaborg Byferie
Faaborg Byferie
Danhostel Faaborg
Danhostel Faaborg
Private værelser og lejligheder
Faaborg Vægterne | Købstad | Historie | VisitFaaborg

Indkøb på Øhavsstien

Har du brug for at proviantere på Øhavsstien, er der nogle få kilometer fra Øhavsstien en Dagli' Brugs i landsbyen Millinge og en Min Købmand i landsbyen Håstrup.

Min Købmand - Håstrup
Min Købmand ved Øhavsstien
Dagli' Brugsen i Millinge
Mad tæt på Øhavsstien | Dagli Brugsen i Millinge | VisitFaaborg

Spisesteder i bakker og købstad

Har du lyst til at spise på din tur på Øhavsstien fra Faldsled til Faaborg - og om aftenen i Faaborg - er der rig mulighed for at finde noget, der kunne være i din smag. Vi lister her op restauranter både i Faldlsled, i bakkerne og i Faaborg samt på øerne, så I har et overblik over mulighederne.

Liste
Kort