Steensgaard

“Med Steensgaard ønsker vi at skabe et sted, der genetablerer forbindelsen mellem mennesker og den mad, vi spiser. Steensgaard handler om godt madhåndværk, friske råvarer og at kunne se vores mad i øjnene.” Ann Wiesinger, ejer af Steensgaard. 

Nyd kød af bedste kvalitet fra vores glade dyr.
Alt vores kød er fra vores egne økologiske dyr, der lever et frit udeliv på Steensgaards marker, slagtes på gården i vores eget slagtehus og forarbejdes af vores dygtige håndværksslagtere. 

Vi uddanner fremtidens madhåndværkere.
Er du madnørd med lyst til at komme endnu tættere på råvarerne og håndværket? Så prøv vores madhåndværkskurser, der spænder fra køkkenhave til slagtehus, når de bliver lanceret i første del af 2019. 

100 % ærligt, autentisk og økologisk.
Alt, hvad vi laver på Steensgaard, er 100 % økologisk og håndlavet på de reneste råvarer fra gården med udgangspunkt i høj dyrevelfærd, stolte madhåndværkstraditioner og stor respekt for naturen. 

Økologisk og håndlavet.
Ingen kunstige tilsætningsstoffer.

Kun rene, friske råvarer fra gården. Madhåndværk, når det er bedst. Ferskt kød af vores økologiske frilands grise, kvæg og lam. Alle vores dyr slagtes på gården i vores eget slagtehus og krogmodnes efterfølgende i modningskælderen. Håndlavede pølser af lam, okse og gris – ferske eller forkogte. Alle vores pølser er håndlavede på gamle slagterhåndværkstraditioner uden brug af kunstige tilsætningsstoffer og bindemidler. Håndlavet charcuteri og pålæg af højeste kvalitet. Lavet af vores dygtige håndværksslagtere og modnet i op til to år i vores underjordiske modningskælder. 

Friskhøstede afgrøder fra vores store, økologiske køkkenhave.
I haven arbejder vi med mange gamle, nordiske sorter og dyrker alt fra spiselige blomster og bladgrønt til græskar og kål i alle varianter.

Vil du købe vores produkter til din restaurant, kantine eller butik ? Kontakt os.

Del denne side

Opdateret af:

Faaborg Turistbureau hara@fmk.dk
 

Kontakt

Adresse

Steensgaard 3
5642 Millinge

Telefon

+45 62619452

Fakta

  • Type

    • Økologisk produktion

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 10.183755965
Latitude : 55.141129218