Sydfynske Syrendage

Om de SYDFYNSKE SYRENDAGE!

Den 3. weekend i maj byder Sydfyn på en mængde syrenoplevelser!

Fra midten af maj måned undergår det sydfynske landskab hvert eneste år en næsten magisk forvandling, når forårets spæde, lysegrønne farve på kryds og tværs bliver spundet ind i et net af lilla streger. Det er syrenen, der blomstrer! For netop på Sydfyn har der siden begyndelsen af 1800 tallet været en tradition for at plante syrener som læhegn, i skel og langs veje. Resultatet er, at når man færdes ad de små snoede veje på Sydfyn er luften tung af duften fra de blomstrende syrenhegn, der slynger sig ud og ind i landskabet som naturens ornamentik.

Læs om de mange forskellige og spændende arrangementer her på siden - værksted, vandretur, cykeltur, syrenmiddag. Se den smukke SYREN-FILM!

Målet med Sydfynske Syrendage er:

  • at gøre opmærksom på den kulturarv, som syrenhegnene udgør
  • at inspirere til ture og oplevelser i det blomstrende landskab
  • at give lyst til at udforske og plante den smukke busk som findes både som enkeltblomstrende og dobbeltblomstrende, hvide, rosa, lilla og purpur i de fineste nuancer, og alle med en duft der overgår de fleste andre blomstrende buske
  • at sætte syrenen i fokus i udstillinger, musik, forretninger, restauranter m.v. i Faaborg og omegn

Lidt historie om syrener...
Syren er i familie med oliven og der findes mere end 25 arter af syren fra det sydlige Europa til Østasien. Syrenerne er et af det sydfynske landskabs mest synlige karaktertræk, og deres historie begynder i 1800-tallet, hvor de blev indført og plantet som læhegn for deres gode voksekraft og senere hen for deres skønhed og duft.

Snart fandt de vej til kunstnernes hjerter, og blandt andet H.C. Andersen og Wilhelm Kyhn har ladet syrenerne indgå i deres værker. Syrengrenene blev også brugt som komfurbrænde som afløsning for den tornbesatte tjørn. Det var de hjemmegående hustruer glade for, da de så ikke stak sig på tornene, og desuden brænder syren meget bedre på grund af et stort olieindhold. Syrener blomster typisk fra slutningen af maj og ind i juni måned. Blomstringen varer i ca. 3 uger. I oplever bedst de blomstrene syrener og duften til fods eller cykel, men I kan også tage turen i bil – rul vinduet ned.

Tag selv på enten bil-, cykel-, eller vandreture i SYREN-LAND. Se facebooksiden!
Læs den spændende artikel "Syrenlandet er Sydfyns lilla skat!" fra Politiken!

10 turforslag i Syrenland

Del denne side

Syren-Middag på Solbjerggaard
Vandretur i Syrenland

Øhavsmuseet
LÆS MERE OG BOOK!

Syren-cykeltur

Guidet Cykeltur i syrenland..
LÆS MERE!

Syren-køkken

Likør, saft, marmelade...
LÆS MERE!

Syren-værksted

Møbler-sorter-fløjter!
LÆS MERE!