Brændegård Sø

Foto: Brian Schiødt Carlson
Attraktioner
Naturområder
Adresse

Brændegård Sø

5600 Faaborg

Kontakt

Søerne ligger i det smukke landskab De Fynske Alper og er blandt Fyns bedste fuglelokaliteter. Brændegård Sø er med 104 ha Fyns næststørste sø.

En af Nordeuropas største skarvkolonier er ved Brændegård Sø. Der særprægede fugle opleves bedst om foråret, når der er fuld aktivitet i kolonien. Skarven kommer hertil sydfra i februar/marts og er væk igen i august/september.

Da skarvens ekskrementer er ætsende og indeholder mange næringsstoffer, er mange af træerne gået ud og søvandet næringsrigt. Brændegård Sø er meget lavvandet, og et godt tilholdssted for fugle ud over skarven. Man kan endda være så heldig at se havørne.

Søerne nås let fra rute 8 mellem Nyborg og Faaborg. Ca 1 km øst for Brahetrolleborg går en vej (Brændegårdsvej) sydpå til Vester Åy. Vejen går forbi vestenden af Nørresø og fortsætter forbi østenden af Brændegård Sø. Der er også skiltning fra rute A44 mellem Svendborg og Faaborg i Vester Åby.

Der er P-plads ved indgangen til Nørresø. Den gule sti går gennem et smukt skovlandskab og man har en god udsigt over søen. Brændegård Sø ses bedst fra vejen på østsiden af søen (ved selve Brændegård) hvor man kan parkere i vejkanten. 

Danmarks Naturfredningsforenings Beskrivelse og kort over Brændegård Sø og Nørresø her

Turforslag i pdf-format

Adresse

Brændegård Sø

5600 Faaborg

Facilities

Naturvejlederture

Opdateret af:
Faaborg Turistbureau