Horne Rundkirke og Mausoleum
Oplev Horne Rundkirke, Fyns eneste rundkirke med historie og legender.

Faaborg, Fyn og øerne
Kirker og klostre
Foto: Faaborg Turistbureau
Horne Rundkirke
Horne Rundkirke er den eneste rundkirke på Fyn og en af områdets mest bemærkelsesværdige kulturhistoriske seværdigheder. Kirkens særprægede arkitektur, spændende historie og kunstneriske værdier gør den til et oplagt besøg for både historieinteresserede og nysgerrige gæster. Kirken er under renovering ind til d. 31.12.27Historie og arkitektur
Kirken fremstår i dag som et sammensat bygningsværk, hvor den oprindelige rundkirke stadig kan anes. Gennem århundreder er bygningen blevet udvidet og ændret, hvilket har skabt det karakteristiske udtryk, der gør Horne Rundkirke unik blandt danske kirker.Kunst og kulturarv
Kirkens interiør har stor kulturhistorisk betydning. Blandt kirkens særlige værdier findes værker af den danske guldaldermaler Eckersberg. Derudover er kirkens indretning med både greveloge og nadversal et sjældent syn i danske kirker.Legender og filmhistorie
Horne Kirke har en central placering i lokalhistorien, og gennem tiden er der opstået mange fortællinger og legender knyttet til kirken og dens omgivelser. Filmentusiaster vil måske genkende kirken fra den prisbelønnede danske film Adams Æbler, som blev optaget her i 2004.Meditation i kirken
Hver torsdag kl. 17.00 afholdes der kristen meditation i kirken året rundt. Meditationen kræver ingen særlige forudsætninger ud over lysten til at være i stilheden. Alle er velkomne. Der kan købes en folder om Horne Rundkirke ved besøg.Faaborg er mere end pænt
Et besøg i Horne Rundkirke kan kombineres med oplevelser i Faaborg-området og Det Sydfynske Øhav, hvor kulturhistorie, naturoplevelser og lokale fortællinger går hånd i hånd. Her finder du både ro, nærvær og spændende historiske spor i det sydfynske landskab.Læs mere
Kontaktoplysninger
- Email: jesv@km.dk
- Phone: 62601041
Sidst opdateret af:Faaborg Turistbureauvisitfaaborg@fmk.dk



