©  Foto:

Krea Kælderen

Mal din egen keramik i hjertet af hyggelige Faaborg

Krea Kælderen er en lille, hyggelig butik i gågaden i Faaborg, hvor du kan male dit eget keramik – den ideelle aktivitet til en kreativ, hyggelig stund for både familier, venner og par.

Faciliteter
I Krea Kælderen tilbydes mal selv keramik på formstøbt lertøj, som efterfølgende bliver fuldglaseret og brændt. Det giver mulighed for et personligt udtryk og et varigt minde.

Åbningstider & priser
Butikken ligger i Østergade 20a i et stemningsfuldt kælderlokale. Den er åben onsdag–fredag kl. 12–17 og lørdag kl. 10–14. Priserne starter fra 99 kr. op til 499 kr. afhængig af keramik og dekoration.

Bestilling & gruppearrangementer
Krea Kælderen tilbyder desuden Mal selv keramik TO-GO til events udenfor butikken, og der er mulighed for gruppebookinger i forbindelse med polterabender, fødselsdage, julefrokoster eller andre private sammenkomster udenfor normal åbningstid. Stykkerne kan enten afhentes efter 1–2 uger eller sendes med GLS.