Postnord Danmark Rundt 2026 i Faaborg
Oplev den festlige stemning, når PostNord Danmark Rundt kommer til Faaborg med målgang, aktiviteter og oplevelser for hele familien.

Faaborg, Fyn og øerne
Det sker
Foto: Lars Rønbøg
Den 1. august 2026 bliver Faaborg målby for PostNord Danmark Rundt, og hele byen inviteres med til en dag fyldt med cykelsport, underholdning og festlig stemning.
Oplev Danmarks største etapeløb på tæt hold, når feltet ruller ind i Faaborg lørdag den 1. august. Dagen byder på aktiviteter for både børn og voksne, blandt andet cykelløb, cykelbanko og live musik på Torvet. På Banegårdspladsen ved Helios Biograf og Kulturhus kan du følge den spændende afslutning, når rytterne krydser målstregen. Vi forventer mange besøgende i forbindelse med arrangementet, så det anbefales at komme i god tid og være opmærksom på øget trafik i området.Program for dagen
- 9.00 Festdagen åbner på Torvet - følg løbet på storskærm.
- 10.00-10.50 Børnecykelløbet ”Klokketårnet Rundt” med start på Torvet (indtjekning kl. 9.00-10.00).
- 11.30-12.00 Cykelbanko med Henrik Poulsen på Torvet. Der er plads til 75 deltagere. Gratis.
- 13.00 Social Ride med start på Torvet – Kør den 14 km lange rundstrækning x 3.
- 13.00-15.00 Musik på Torvet: Hit The Dancefloor.
- 15.30 Storskærm og speak ved målområdet, Helios.
- Ca. 16.30 Rytterne passerer målstregen første gang, og de tre runder begynder.
- Ca. 17.45 De første ryttere kommer i mål. 1
- 19.00-21.00 Musik på Torvet: Mojo Frost Trio
Sidst opdateret af:Faaborg Turistbureauvisitfaaborg@fmk.dk

