Logo VisitFaaborg
skulpturrute

Skulptur-tur i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tag på en spændende skulptur-tur rundt i Faaborg-Midtfyn kommune. 

Kære Faaborg-Midtfyn borgere og turister

Tag med denne beskrivelse på en cykel- eller biltur rundt i Faaborg-Midtfyn kommune og oplev natur, bysamfund og især skulpturer i det offentlige rum.
Vi har gennem mere end 10 år registreret skulpturer i alle afkroge af kommunen. Det er blevet til over 200, og lidt af det vil vi gerne vise jer. Vi har prioriteret benhårdt og bl.a. valgt nogle knap så kendte værker. Men har I appetit på mere, skal I bare slå op på www.skulptur-faaborg.dk, her er resten af skulpturerne.
Det er en rundtur, hvor I kan begynde, hvilket sted, der nu passer jer.  Det kræver blot, at I på mobilen eller GPS’en indtaster, hvor I vil hen. Skulptur-turen er også et forsøg på at binde kommunen tættere sammen kulturelt. Vi har nydt at være ”hele vejen rundt” og håber, I kan få den samme glæde af det som os. Bemærk, at hvor der er én skulptur, er der ikke så sjælden flere.
Turistkontoret har stået for alt det tekniske. Vi har udvalgt skulpturerne, taget billeder og lavet tekst.

God tur.

Venlig hilsen Anders Rehde Nielsen og Ole Folke Olsen

Liste
Kort