©  Foto:

Lajla Holm Keramik

Jeg hylder det rustikke og uperfekte, og drager det med ind i alt mit arbejde med keramikken.

Keramikken er min passion. Jeg nyder den langsomme proces, fra idé til formgivning, tørretider, brænding, glasering og mindst endnu en brænding før værket får sit endelige udtryk. Det giver tid til refleksion.

Mine idéer og iagttagelser giver jeg et fysisk udtryk med leret, når jeg modellerer mine skulpturserier.

Jeg er også draget af glasuren Kobber mat, der gennem en raku brændingen er uforudsigelig og helt afhængig af elementerne. Glasuren overrasker gang på gang og det bliver ved med at være fuldkommen magisk, når raku brændingen får den grå/sorte Kobber mat glasur til at eksplodere i et uforudsigeligt metallisk farveorgie på min mørke krukker.

Efter aftale er du velkommen til at komme forbi mit værksted.