Sommerudstilling i Slagteribygningen
Sommerudstilling i den gamle Slagteribygning

Kunst, workshops og kaffe i Slagteribygningen denne sommer
Slagteribygningen Faaborg danner igen i år rammen om en hyggelig sommerudstilling fyldt med kreativitet, inspiration og fællesskab.
Udforsk kunst, genbrug og håndlavet keramik
Slagteribygningen i Faaborg åbner dørene til en stemningsfuld sommerudstilling, hvor kunst, kunsthåndværk og kreative aktiviteter fylder rummene med liv. Her kan du både opleve skiftende udstillinger og selv være med i forskellige workshops.
Du kan blandt andet prøve kræfter med glas, keramik, alkohol ink og pileflet – eller deltage i en særlig upcycling-workshop, hvor du skaber nye ting af genbrugsmaterialer. Der bliver også mulighed for at møde kunstnerne til en artist talk og høre om deres arbejde.
Derudover kan du købe smuk glaskunst og håndlavet keramik direkte fra udstillerne – perfekt hvis du leder efter en personlig souvenir eller en gave med kant. Tag en pause i den lille selvbetjeningscafé, hvor du kan nyde en kop kaffe i ro og mag.
Sådan kommer du til Slagteribygningen Faaborg
Slagteribygningen ligger centralt i Faaborg og er let at nå med offentlig transport. Fra Odense kan du tage tog eller bus til Faaborg, og derfra er der en kort gåtur til udstillingsstedet. Tjek Rejseplanen for de bedste forbindelser. Kig forbi og oplev kunst, kreativitet og sommerstemning – med gratis entré!
Sidst opdateret af::Faaborg Turistbureauvisitfaaborg@fmk.dk