©  Foto:

Højbogaard Ferielejlighed

Har du nogensinde overnattet i en idyllisk filmkulisse?

Højbogaard ligger fantastisk smukt i et bakket landskab nær Vester Aaby ved Faaborg på Sydfyn, skjult fra alfarvej. Og netop den beliggenhed gør den perfekt som bærende location for alle Tinkas julekalendere, hvor karakteren Lasses farmor bor. I 2022 kommer 'Tinka og sjælens spejl' på TV 2, og tidligere var det 'Tinka og kongespillet' fra 2019 og 'Tinkas Juleeventyr' fra 2017.

Den totalrenoverede gård med tre længer er fra starten af 1800-tallet, og med både bindingsværk, stråtag og en parklignende have er her skruet helt op for idyllen.

Ferielejligheden ligger i den gamle hestestald, som nu er ombygget til moderne standard. Her kan I boltre jer på 100m2 i to plan med 6 sengepladser. Her er køkken og bad med moderne faciliteter samt både radio, tv og internet.

I haven finder I både havemøbler, grill, sansegynge og drømmesenge. Højbogaard er meget velegnet til børnefamilier, og vi tilbyder både barnevogn og puslebord med indbygget bad.

Højbogaard er beliggende i de skønne Sydfynske bakker - på Marguritruten - tæt på skove, søer og flere badestrande. I nærheden finder I også Egeskov Slot, flere golfbaner og en række historiske bygninger med åbent for offentligheden.

Rygning er ikke tilladt inde i huset, men gerne i haven og på gårdspladsen. Kæledyr er meget velkomne!

OBS: Ikke så velegnet for gangbesværede pga. brosten på gårdspladsen!

OBS: Vi lejer ikke ud for færre end 3 nætter, og vi foretrækker ugeudlejning.

Vi har åbent for overnatning i perioden 1/4-31/10, resten af året kun på forespørgsel.

Kontakt mig gerne på tlf. 21420466.

Pris: 6000 kr. pr. uge. 950 kr. pr. dag.
Minimum 3 overnatninger.

El efter forbrug.