Horne Sommerland - Havørred Fyn Hotspot nr. 86
Et langt og varieret stræk vest for sommerhusene byder på klassisk havørredvand med badekar, stenbund og god plads. Trods kvaliteten er her ofte fredeligt - en oplagt chance for fisk i uforstyrrede omgivelser.


Neden for sommerhusene ved Horne Sommerland ligger et herligt havørredområde. Det kan godt betale sig at give badekarret, der strækker sig østpå, en chance. Men det er nok de mere end tre kilometer perfekte havørredkyst, som strækker sig mod vest - altså til højre - der lokker de fleste.
Det første stykke virker måske en smule sandet, men fortsætter du, ændrer både kysten og bunden karakter, og stenene tager over. Visse steder kan det være besværligt at gå, men til gengæld er det skønt at fiske ud over.
Sjovt nok er pladsen ikke særlig besøgt. Sønderhjørne - plads 87 - som ligger i forlængelse af dette stræk, er langt mere kendt. Og kendte steder trækker altid stor opmærksomhed. Det gælder også for havørredpladser!
Bedste vindretning: NV - N.
Sidst opdateret af:VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk