VisitFaaborg

Klitgaard Vin

Oplev Klitgaard Vin på Midtfyn, hvor økologiske vinmarker, biodynamiske principper og gastronomisk erfaring mødes i karakterfulde danske vine.

Min virksomhed, Venner, Min partner
Vine fra Klitgaard Vin ved Sønder Nærå på Midtfyn
Årslev, Fyn og øerne
Lokale smagsoplevelser
Foto: Klitgaard Vin

På Midtfyn ved Sønder Nærå ligger Klitgaard Vin som har mere end 20 års erfaring med vindyrkning. En vingård med ambitionen om at skabe danske kvalitetsvine med personlighed, kompleksitet og et tydeligt udtryk af deres oprindelse.

Fra gastronomi til egen vingård

Jacob Klitgaard er vinbonden og med en baggrund som udlært kok har han været mange år i vin og den gastronomiske branche, hvor han bl.a. har arbejde på flere 2 og 3 stjernet michelinrestauranter i udlandet inden han etablerede sin egen lille vingård.

Vinene fra Klitgaard Vin serveres i dag på flere af landets top-restauranter og er efterspurgte blandt både restauranter og vinentusiaster. Flere af vinene bliver ofte hurtigt udsolgt, hvilket afspejler interessen for dansk vin på et højt gastronomisk niveau.

Økologiske vinmarker og biodynamiske principper

Grundlaget for vinene er gårdens egne økologisk certificerede vinmarker, der dyrkes efter biodynamiske principper. Arbejdet tager udgangspunkt i jordens frugtbarhed, biodiversitet og samspillet mellem jord, planter og klima. Målet er at skabe sunde vinmarker og druer med karakter og kvalitet.

Druer og vintyper

Der dyrkes blandt andet Solaris, Ortega, Pinot Noir, Pinot Noir Précoce og Chardonnay og arbejder med forskellige vintyper, der hver især stiller særlige krav til druerne og vinifikationen.

Læs mere

Find vej

Hestehavevej 12

5792 Årslev

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:Faaborg Turistbureauvisitfaaborg@fmk.dk