VisitFaaborg

Lyø Trille - Havørred Fyn Hotspot nr. 81

Nordspidsen af Lyø lokker med dybt vand og stærkt efterårsfiskeri - men husk, der er adgang forbudt 1. marts til 15. juli. Resten af året er revet og spidsen et besøg værd.

Lyø (luftfoto) - Foto -  Geopark Det Sydfynske Øhav -
Lystfiskeri
Foto: Mikkel Jezequel
Kysten ved Lyø Trille.
Foto: VisitFyn

Lyøs nordspids kaldes Lyø Trille og er blot én af flere suveræne pladser på øen. At den nævnes for sig, skyldes, at Trillen er et reservat i strandfuglenes yngletid - fra og med 1. marts til og med 15. juli. I dette tidsrum er der adgang forbudt på Lyø Trille, og du må i denne del af året nøjes med nogle af Lyøs andre gode havørredstræk. 

Resten af året er du derimod mere end velkommen, og især efterårsfiskeriet kan være rigtig godt. Det er den dybe, vestlige side op mod spidsen, der er mest interessant, men når du kommer helt derud, så husk også at gå omkring højre om spidsen. For her, på den østlige side, findes et lille, lækkert rev, som ikke sjældent holder på en fin havørred. 

Bedste vindretning: Ø - SØ. 

Find vej

5601 Lyø

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af:VisitFynvisitfyn@destinationfyn.dk