©  Foto:

Pipstorn Skov

Velkommen - I ca. 4000 år har der været "kirkegård" i Pipstorn. Derefter kom skoven. Og i dag er Pipstorn en blanding af oldtidskirkegård, skovbrug (ved Holstenshuus Gods, som ejer skoven), rekreativt område og hjemsted for vilde dyr og planter. Denne balance værner vi om og beder de besøgende hjælpe til, at det lykkes. For at højne oplevelsen i Pipstorn Skov, blev skoven tilført to hytter, borde og bænke, stammer til hvile, natur-motorikbane, faste o-løbsposter, MTB-spor, informationsskilte m.m. I ønskes en rigtig dejlig tur i Pipstorn Skov.

Folderen fås på Faaborg Turistbureau.

Natursti fra byen ud til Pipstorn Skov, langs veteranbanen, 2 km lang og 2 m. bred.

Kommunen har i samarbejde med godsejer Ditlev Berner i løbet af sommeren og efteråret gjort meget ud af, at gøre den skønne Pipstorn Skov mere attraktiv for brugerne. Der er blandet andet etableret shelters, bålhytter og en motorikbane. I forvejen er området kendt for et mountainbikespor og selvfølgelig fortidsminderne, der viser spor af 6000 års dansk kulturhistorie, en egentlig ret svimlende tidsrejse, der gør sig godt til en madpakketur.

- Den nye sti styrker det rekreative miljø, det er både til gavn for byens borgere og for turisterne.