Svelmø - en privat lille perle i Øhavet

Foto: VisitFaaborg

Svelmø, en hyggelig lille privat perle - til fods eller på traktorlad

Svelmø er én af Sydfyns skønneste private øer. Grupper har mulighed for at komme på en tur til Svelmø, hvor der er et rigt fugleliv og en meget smuk natur.

Guidede ture på et traktorlad mandage, torsdage og søndage fra maj til og med september starter for enden af Østergyden, syd for landsbyen Åstrup. Herfra vil du blive kørt de 500 meter ad ebbevejen til Lille Svelmø og videre til Store Svelmø.

Lille Svelmø er en 2,5 km lang smal tange, der er i konstant forandring afhængig af vind og vejr. De sidste mange år er den vokset hver vinter med nye sandaflejringer. Nu er der på midten af øen dannet en stor havsø, der kaldes lagunen. Her samles tusindvis af fugle om vinteren.

Øerne er moræne, men drag og spejlvendte odder forbinder dem i dag.

Besøger du øen på egen hånd ved at vade via ebbevejen, er det kun tilladt at bevæge sig langs kysten.

Svelmø - Det Sydfynske Øhavs hemmelige ø

Foto: Brian Schiødt Carlson

Kort

Group
Group
Åbn i Google Maps
Adresse

Koordinater

Længdegrad : 10.329895

Breddegrad : 55.040024