Gratis byvandringer i Faaborg
Oplev Faaborg på en guidet byvandring

Gå med gennem Faaborgs gamle gader, og kom tættere på købstadens historier, mennesker og små detaljer.
I juli og august kan du opleve Faaborg til fods sammen med en engageret, lokal fortæller. Guiderne har forskellig faglig baggrund, men deler kærligheden til den gamle købstad og dens levende historier, skjulte detaljer og særlige stemning.
Byvandringer med lokale guider
På byvandringen møder du en af Faaborgs frivillige ildsjæle, der brænder for byens historie og hemmeligheder.
Turene er personlige og nærværende – og undervejs får du anekdoter og fortællinger, som du ikke nødvendigvis finder i historiebøgerne. Se op, kig ind og læg mærke til de detaljer, du måske ellers var gået lige forbi.
Sprog: Dansk mandag–onsdag.
Tid og mødested
Byvandringerne finder sted i juli og august fra mandag til onsdag kl. 11.00.
Mødested: Foran trappen til Turistbureauet på Torvet i Faaborg.
Byvandringerne i sommeren er gratis. Guiderne er frivillige og modtager ikke honorar, og du vil aldrig blive bedt om drikkepenge.
Guidede ture hele året
Vil du opleve Faaborg med en guide på et andet tidspunkt af året? Guidede ture kan bestilles året rundt.
Pris: 650 kr. for en times rundtur.
Kontaktoplysninger
- Email: visitfaaborg@fmk.dk
- Phone: 72531818
Faciliteter
- Gratis adgang
Sidst opdateret af:Faaborg Turistbureauvisitfaaborg@fmk.dk

