
Banff Filmfestival i Faaborg – en aften i verdensklasse
Banff Filmfestival i Faaborg
Banff Filmfestival i Faaborg – en aften i verdensklasse
Gør dig klar til en uforglemmelig helaften med spektakulære outdoorfilm – direkte fra Banff Film Festival i de ikoniske Rocky Mountains! I anledning af Faaborg Vinterdage og DM i issvømning har vi helt ekstraordinært fået mulighed for at vise det eftertragtede RED-program fra årets Banff World Tour.
Glæd dig til otte korte, adrenalinfyldte film, der tager dig med ud i sne, vand og vild natur. Her møder du passionerede atleter, storslåede landskaber og historier, der bliver hængende længe efter sidste rulletekst.
Filmvisningen er skabt i samarbejde mellem Slagteribygningen og Helios Teatret, som danner den perfekte ramme om aftenen. Dette er mere end blot film – det er en sanselig oplevelse, der giver dig lyst til at trække i støvlerne og tage ud på dit eget næste eventyr.
Filmen vises i Helios Teateret; Banegårdspladsen 7, 5600 Faaborg
Lørdag den 24.1.2026 kl 18.30 – foyeren er åben fra 18
Pris: DKK 190,00