Øhavsstien Logo

Aktiv ferie - og frisk luft!

Foto:Sven Storm&Knud Mortensen, Naturturisme

Med sine 220 km. er Øhavsstien én af Danmarks længste vandrestier. Den snor og bugter sig gennem et enestående kulturlandskab med flotte naturområder, velbevarede slotte og herregårde, landsbyer og købstæder. Du kan tilgå Øhavssti kort 1 her.

Øhavsstien løber både langs kysten og op i bakkelandskabet Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, hvor de forskellige udsigter over Øhavet er højdepunkter på turen.

Øhavsstien er tilgængelig året rundt, uanset om I er til en rask travetur på et par timer, en miniferie og pakkerejser med bagagetransport eller en hel uges vandring med rygsæk.

Den sydfynske luft nydes med udsigt - og gerne i bevægelse

Fyn og øerne bliver kaldt Bike Island - én af Nordeuropas bedste cykeldestinationer. Det Sydfynske Øhav er en del af de 1200 kilometer skiltede cykelstier, som er en international anderkendt cykeldestination.

Hvis dækket punkterer, er hjælpen altid tæt på. I Det Sydfynske Øhav har vi udviklet et lokalt servicekoncept, hvor cyklister kan få en tår vand og få punktet eller lappet cyklen. Kig efter Bike Friends røde klistermærke hos den lokale købmand, café eller overnatningssted.

N8 / Østersøruten er en 820 kilometer lang cykelrute, der løber gennem Sønderjylland, Fyn og øerne samt Lolland, Falster og Møn.

Ruten følger cykelvenlig vej, og ensartet skiltning med de små blå cykelskilte og et rødt ottetal gør det nemt at finde vej.

Ruten kan selvfølgelig opdeles i mindre ture og suppleres med lokale afstikkere - som de små øer i øhavet.

Søger du pakkerejser til din cykelferie, kan du besøge www.biketoursfyn.dk.

... på ferie i en geopark...

Geopark Det Sydfynske Øhav - har du undret dig over, hvad det mon kunne indeholde? Hvad er en geopark? Kan man holde ferie i en geopark? Ja, det kan man.

Vi har samlet en oversigt over nogle af de udflugtsmål, der er udvalgte til at være lokaliteter, der beskriver en geopark. For inspiration kan du tilgå vores fotodatabase med billeder fra Geoparken her.

Geologiske lokaliteter, kulturhistoriske seværdigheder og naturområder med særlig interesse for en geopark er fordelt over hele Geopark Det Sydfynske Øhav.

Du kan på siden Ferie i en geopark læse en light udgave af, hvad en geopark er og tilgå de steder, du måske kunne have lyst til at besøge i din ferie eller weekendophold.

The Big Five - på Sydfyn..

... hvis du vil samle på store naturoplevelser.

Foto: Øhavsmuseet/ Ard Joungsma

Turridning og lystfiskeri

Riderute Sydfyn ligger med sine 75 km. hen over Sydfyn på en afmærket ridesti - igennem skove, over bakker og herregårdslandskaber. Det kræver køb af ridekort at bruge stien til hest, og det kan du købe på riderutesydfyn.dk. Er du mere til lystfiskeri, ligger ét af Danmarks bedste fiskevande for havørred, Det Sydfynske Øhav, lige syd for Svanninge Bakker og Faaborg - med øhavsperlerne Lyø og Avernakø, som bærer nogle af de bedste fiskespots...

Golfferie...

... i det fynske på én af Danmarks smukkest beliggende golfbaner...

Foto: Jørn Ungstrup