©  Foto:

Gå på opdatelse i det kulinarisk kort over Sydfyn og øerne

Gå på opdagelse under Geopark Dage med det kulinariske kort og lad smagen vise vejen gennem Sydfyn. Her venter små stop fyldt med lokale råvarer og oplevelser.

Under Geopark Dage inviterer det kulinariske kort til at udforske Sydfyn og øerne gennem områdets madkultur. Det digitale kort samler lokale producenter, gårdbutikker og specialiteter og gør det muligt at planlægge en rute med fokus på smag, håndværk og lokale fortællinger.

Kortet giver overblik over et bredt udvalg af fødevarer – fra kød, grøntsager og mel til bryggerier, vingårde, ismejerier og andre specialiteter. Med søgefunktionen kan der nemt findes bestemte produkter og sammensættes en personlig rundtur under Geopark Dage.

Det kulinariske kort er udviklet af Kulinarisk Sydfyn med støtte fra EU og LAG SØM og fungerer som en indgang til at opleve områdets fødevarelandskab. Under Geopark Dage bliver det et redskab til at komme tættere på producenterne og det lokale smagsunivers.

Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav

Arrangementet er en del af Geopark Dage i Kristi Himmelfartsferien, hvor vi hvert år fejrer UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en stor, fælles folkefest. Her kan du deltage i friluftsaktiviteter, smage lokal mad og blive klogere på områdets natur, kultur og geologi.

Hele programmet for Geopark Dage

Svendborgs program for Geopark Dage