
Geopark Gravel - Øhavet Rundt
Oplev Geopark Gravel under Geopark Dage – et unikt cykelevent med fokus på natur, fællesskab og formidling.
Outdoor Sydfyn inviterer til Geopark Gravel – et nyt og spændende to-dages event, der blev testet med stor succes i 2024 og nu vender stærkt tilbage med endnu mere at byde på.
Eventet er skræddersyet til dig, der elsker smukke landskaber, grusveje, levende fortællinger og unikke naturoplevelser. Geopark Gravel handler om fællesskab, formidling af Geoparkens fascinerende geologi og historie – og ikke mindst en fed gravelrute gennem det sydfynske terræn.
Du bestemmer selv tempoet og har mulighed for at køre alene eller i grupper med andre deltagere. Der er ingen tidtagning, og du får ikke udleveret startnummer – i stedet er der fokus på oplevelsen, hvor du og dine medryttere sætter dagsordenen.
Bagagen bliver transporteret for dig fra start til slut på begge etaper, så du kan nyde turen uden bekymringer. Ruten går i en stor cirkel fra Faaborg og tilbage til Faaborg og strækker sig over hele Det Sydfynske Øhav. Hver dag kan du vælge mellem to etapelængder – enten 60-70 km eller 90-100 km.
Geopark Gravel er for dig, der vil opleve Sydfyn fra cykelsadlen – med grus under dækkene og eventyr i horisonten.
Geopark Dage i Geopark Det Sydfynske Øhav
Arrangementet er en del af Geopark Dage, hvor du kan opleve friluftsaktiviteter, lokal mad og ny viden om den lokale natur-, kultur- og geologi-historie i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav.
Se hele programmet for Geopark Dage 2025