©  Foto:

Natur Kvindtæt

KÆRE KVINDE.

Savner du at prioritere tid til dig selv?
Ønsker du at være mere ude i naturen fordi du ved at den gør dig godt?
Kunne du tænke dig at tilbringe en formiddag, i fællesskab med andre kvinder, hvor vi fordyber os i vores indre og ydre natur? Krydret med fortællingen om Geoparken Det Sydfynske Ø-hav, og med en hilsen fra vore fjerne forfædre.

Natur Kvindtæt

Hvorfor Natur Kvindtæt?

Fordi det handler om fællesskab kvinder imellem. Når vi rykker tæt sammen skaber vi tryghed og en stærkere feminin klang.

Naturen heler og understøtter.

Og så fordi det er sjovt at lege med ord....

Inspireret af ordet Kvintet.

Gennem blid bevægelse og meditative øvelser mærker vi vores egen fysiske tilstedeværelse i verden. Vi lytter til naturen og lader årstidens dufte og stemninger vække en urgammel intelligens i os – en fornemmelse af jordforbindelse og nærvær, som kan forankre os i en travl hverdag og forebygge mental udtrætning**.**

 

✨ Dette er din invitation til en timeout.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage.

Her er ingen krav – kun plads til at være, dele og forbinde dig med naturen. 

Tag din veninde/søster/mor/nabo under armen, eller kom alene. Vi finder søsterskabet frem og byder alle velkommen. ✨