
Outdoor Mission i Pipstorn Skov
Interaktiv skattejagt i skoven for hele familien.
Saml venner eller familien og tag på en spændende skattejagt i skoven. Vælg mellem "Jagten på tidslommerne" i Pipstorn Skov ved Faaborg eller "Tilbage til Istiden" i Tarup-Davinde i den østlige del af Faaborg Midtfyn Kommune. Begge Outdoor Missions er interaktive oplevelser, hvor I bevæger jer gennem tiden i et futuristisk TV-show, omgivet af natur og historiske spor.
Sådan gør du
Udstyret med en smartphone bliver I guidet gennem opgaver og mysterier i landskabet. Alt tæller: hver beslutning, hvert fund og hvert samarbejde giver point og bringer jer tættere på sejren. Oplevelsen inkluderer digital spilplatform, gåtursrute og mulighed for bålhygge.
Outdoor Mission er velegnet for både børn og voksne og kan gennemføres i grupper. En smartphone med internetadgang er nødvendig.