©  Foto:

Påske på Egeskov

Velkommen til en fortryllende påskeoplevelse på Egeskov.

Egeskov åbner sæsonen i påsken

marts – 4. april kl. 10 – 17


Glæd dig til en tidlig sæsonstart, når Egeskov slår dørene op i påsken. Oplev alt, hvad Egeskov har at byde på, inklusive den smukke have, det historiske slot og med en helt særlig påskestemning. Haven vil være pyntet med stemningsfulde påskedekorationer, og børnene kan tage på en sjov skattejagt i påskeharens fodspor.

Leg og udforskning for hele familien
Timerne flyver af sted i Legeskoven, hvor der venter eventyr for både store og små. Prøv Danmarks højeste klatrenet, find vej ud af labyrinten eller udforsk Klatreborg GIANT, som altid er et hit blandt børnene. Oplev også en tur oppe i trækronerne i Treetop Walking.
(Bemærk at nogle legeinstallationer kan være lukket tilfælde af frost og andet vejrlig).

Påskeskattejagt for børnene
Få et gratis skattekort i billetsalget og begiv jer ud på en hyggelig jagt gennem forskellige haverum. Alle børn, der gennemfører skattejagten, belønnes med et lille påskeæg og kan samtidig deltage i lodtrækningen om fribilletter til Egeskov.

Udstillinger fulde af historie og inspiration
Tag på opdagelse i de mange spændende udstillinger og find jeres favorit blandt biler, fly og alverdens kuriositeter. I Camping Outdoor Museet kan familien samle gode idéer til sommerens udflugter, mens Falck Museet byder på en imponerende samling af brandbiler og redningsudstyr.

Digital slotsguide
Oplev slottet med vores digitale slotsguide, der giver spændende indsigt i slottets rum og udvalgte genstande. Egeskov Slot er et privat hjem, som du er inviteret til at udforske. Med guiden får du værdifuld viden og en dybere forståelse af slottets fascinerende historie.

Mad og hygge
Forkæl jer selv med en lækker påskefrokost i Brasserie Rigborg, eller nyd et hurtigt måltid i de åbne spisekiosker.

 

Køb billet online og spar på www.egeskov.dk.
Scan din onlinebillet i fast track indgangen.