Unik rundvisning - Skandinaviens største periodiske kostumesamling på Boltinggaard Gods
Skandinaviens største periodiske kostumesamling på Boltinggaard strækker sig over 1000m2 fra gulv til loft og spænder i perioden fra slut 1700-tallet frem til i dag.
Den originale samling er blevet til af den prisbelønnede kostumier, Manon Rasmussen, der har 15 Robert-priser bag sig og har lavet alle Lars von Triers film bl.a. mange, mange filmskatte.
Oplev kostumer fra dansk kulturarv og kom helt tæt på Maudes legendariske pels fra Matador, som er fast i vores Matador-udstilling. I samlingen udstiller vi også klenodier fra Lars von Triers storfilm, som Dogville med Nicole Kidman samt Melancholia med Kirsten Dunst. Se de flotte soldateruniformer fra Ole Bornedals serie 1864 samt kostumer fra filmen En kongelig affære med Mads Mikkelsen.
Boltinggaard Gods har et 365m2 stort Filmstudie, hvor vi på vores rundvisninger fortæller om, hvilke filmproduktioner, der har haft ophold på Boltinggaard samt anekdoter fra de film og serier, der har været på optagelse i studiet.
Under Filmhuset på Boltinggaard har vi flere professionelle indenfor filmbranchen og andre kreative erhverv som lejere. Vi huser bl.a. rekvisitør Lauge Voigt, couture skrædder Josephine Ingversen, kunstner Lars Nørgård samt et Foleystudie hvor alle lyde i en film reproduceres under Super Sonic. Også et keramikerværksted holder til på Godset.
Keramiker Heidi Vang forener håndværk og funktionalitet med et bredt udvalg af keramik og der holdes løbende forskellige workshops samt rundvisninger i hendes værksted også.
Se mere på www.boltinggaard.dk for vores mange muligheder.
Tidspunkt:
Rundvisninger efter aftale. Læs mere på vores hjemmeside eller send en mail til info@boltinggaard.dk for at høre mere.
Min. 20 personer - max 50 personer.